Danni Richter
“Jeg gennemskuer ofte anklagerens næste træk.”
— Danni Richter, advokat (L)
Danni Richter er forsvarsadvokat med en baggrund som senioranklager hos anklagemyndighedens afdeling for organiseret kriminalitet (det nuværende NSK), hvor han bl.a. forestod uddannelsen af politi og anklagemyndighed i forskellige fagdiscipliner; herunder teknisk efterforskning.
Som forsvarer drager Danni stor fordel af sit indgående kendskab til politiets efterforskningsmetoder og anklagemyndighedens strategiske overvejelser, idet han konstant kan holde sig mindst et skridt foran.
Danni fører alle typer straffesager. I både by- og landsret. Han håndterer store og komplekse sager om alt fra narko og terror til drab, våben, røveri og afpresning – altid med en evindelig stålfasthed i sin bevisførelse, hvilket bl.a. er kommet til udtryk i de mange ENCRO / SKY-ECC sager over hele landet.
Dannis betydelige erfaring fra retssale i hele landet har givet ham ry for at være en gennemslagskraftig, grundig og yderst engageret forsvarer.
Hos Schønnemann Advokatfirma har Dannis helt exceptionelle både teoretiske og praktiske færdigheder medført, at han i 2023 blev udnævnt som Partner.